Ny afgørelse kaster lys over dilemma: Kompleks balance mellem informationsfrihed og privatlivets fred

Google nægtede at slette oplysninger i klagesag

I august 2019 traf Datatilsynet afgørelse i en klagesag, hvor klager havde klaget over, at Google havde nægtet at slette en række søgeresultater med den overordnede begrundelse, at søgeresultaterne relaterede sig til klagers professionelle virke og derfor var i offentlighedens interesse. Klager havde bedt om at få søgeresultaterne slettet med den begrundelse, at de indeholder injurierende udokumenterede rygter og ukorrekte oplysninger om, at klager havde medvirket til alvorlige strafbare handlinger.

Rettens afgørelse

For det første fastslår byretten i afgørelsen, at de omtalte personoplysninger i sagen ikke angår strafbare forhold i forordningens stand. Dette skyldes, at ikke enhver oplysning om et muligt strafbart forhold vil være omfattet af forordningen. Det strafbare skal være underbygget/sandsynliggjort. De pågældende oplysninger i sagen var ifølge byretten ukonkrete og udokumenterede, og kunne derfor ikke betragtes som ”oplysninger om strafbare forhold” omfattet af forordningen .Ifølge byretten og Landsretten var der i sagen alene tale om almindelige personoplysninger, som efter databeskyttelsesforordningen var behandlet på lovlig vis. 

Hvilket hensyn vejer tungest?

Både Byretten og Landsretten når i sagen frem til, at Googles interesse i at offentliggøre oplysningerne - og dermed hensynet til informations- og ytringsfriheden - vejere tungere end klagers interesse i at søgeresultaterne slettes - og dermed hensynet til privatlivets fred.

Landsretten fastslår, at spørgsmålet om, hvorvidt et søgeresultat skal slettes, afhænger af:

1. Oplysningernes art
2. Hvor følsomme oplysningerne er
3. Offentlighedens interesse i at have adgang til oplysningerne

Det tillægges tillige betydning, om oplysningerne udelukkende vedrører private forhold, eller om oplysningerne har erhvervsmæssig karakter.

Byretten og Landsretten når i den forbindelse frem til, at der alene er tale om almindelige personoplysninger, samt at der er tale om oplysninger, som kan henføres til klagers professionelle virke. Ligesom de når frem til, at idet oplysningerne har erhvervsmæssig karakter, og klager spiller en rolle i det offentlige liv, har offentligheden en interesse i at have adgang til de pågældende oplysninger.

Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse, hvorefter Datatilsynet med rette har fundet, at Google ikke med hjemmel i artikel 17, stk. 1 – altså retten til sletning - kan pålægges at slette søgeresultaterne om klager.

Hensynet til informations- og ytringsfriheden vejer således tungere end hensynet til privatlivets fred i denne sag.

Hvad kan du lære af dommen?

Det kan udledes af dommen, at følgende elementer indgår i afvejningen:

• Oplysningernes art (almindelige, følsomme eller oplysninger om strafbare forhold)
• Oplysningernes karakter (private eller erhvervsmæssige)
• Det offentliges interesse i at have adgang til oplysningerne

Det afhænger således først og fremmest af en konkret vurdering af, hvorvidt den registreredes rettigheder bør vige for hensynet til informations- og ytringsfriheden.

Det blev i nærværende sag tillagt stor vægt, at oplysningerne drejede sig om klagers erhvervsmæssige forhold, og at klager desuden har haft en rolle i det offentlige liv bl.a. med sin medvirken i programmet ”Kontant”.

Hvis oplysningerne derimod alene kunne henføres til klagers private sfære, ville afgørelsen sandsynligvis have haft et andet udfald.

Lad HjulmandKaptains specialister i databeskyttelse hjælpe dig

Har du spørgsmål vedrørende retten til sletning af data eller databeskyttelse generelt? Så kontakt HjulmandKaptains specialister i databeskyttelse for en uforpligtende samtale. Vi står klar til at hjælpe dig.