Ny dom om beregning af sygedage ved forløb med virksomhedspraktik
Sø- og Handelsretten har den 8. november 2019 afsagt en dom, hvori Sø- og Handelsretten skulle tage stilling til, hvorvidt et forløb med virksomhedspraktik skulle regnes som fulde sygedage efter den såkaldte 120 dages-regel i funktionærlovens § 5, stk. 2.
Medarbejderen blev opsagt på baggrund af 120 dages-reglen
En funktionær blev med virkning fra den 1. juni 2011 ansat i en virksomhed. I april 2017 faldt medarbejderen og brækkede sin hånd og fik som følge heraf sygemelding. Medarbejderen blev den 17. august 2017 opsagt med et forkortet varsel i medfør af funktionærlovens § 5, stk. 2.
Arbejdsgiver anførte i opsigelsen, at medarbejderen den 17. august havde haft 123 sygedage inden for de sidste 12 måneder. Medarbejderen havde i 3 uger forud for opsigelsen været i virksomhedspraktik hos sin egen arbejdsgiver i henhold til reglerne i sygedagpengeloven.
Kan dage med virksomhedspraktik regnes som hele sygedage?
Det spørgsmål, Sø- og Handelsretten skulle tage stilling til, var, hvorvidt dagene med virksomhedspraktik skulle regnes for fulde sygedage efter funktionærlovens § 5, stk. 2, eller om de kun skulle medregnes med en forholdsmæssig del, idet medarbejderen under virksomhedspraktikken først arbejdede to, derefter tre, og endelig fire timer om dagen.
Parterne var i sagen enige om, at betingelserne for opsigelse efter 120 dages-reglen alene var opfyldt, hvis dagene med virksomhedspraktik blev talt med som fulde sygedage.
To af landsrettens dommere fandt, at virksomhedspraktikken i overensstemmelse med blandt andet sygedagpengeloven ikke var udtryk for en delvis raskmelding, men et tiltag med henblik på, at den fuldtidssygemeldt medarbejder efter en opstartsperiode med virksomhedspraktik, som også kunne være foregået på en anden arbejdsplads, senere kunne vende tilbage til arbejdet gradvist. Disse dommere fandt, at dagene med virksomhedspraktik skulle medregnes som fulde sygedage efter funktionærlovens 5, stk. 2, og derfor var opsigelse med det forkortede varsel sket med rette. En dommer var uenig.
Der blev afsagt dom efter stemmeflertallet, og arbejdsgiveren blev derfor frifundet for medarbejderens krav på løn i en yderligere opsigelsesperiode med det sædvanlige varsel efter funktionærloven, som for den pågældende medarbejders side var 5 måneder, samt krav om godtgørelse efter funktionærlovens § 2 b som følge af, at opsigelse med henvisning til sygdom ikke var en saglig begrundelse.
Det er vigtigt at være påpasselig med sammentælling af medarbejderes sygedage
Dommen viser, at man som virksomhed skal være særdeles påpasselig med sammentælling af medarbejderes sygedage.
Der er igennem de sidste par år afsagt flere domme med betydning for beregningen, herunder vedrørende deltids- og fuldtidssygemeldinger, og det anbefales derfor altid, at man søger rådgivning i forbindelse med og forud for anvendelse af 120 dages-reglen.
Anvendes reglen i en situation, hvor en medarbejder har haft for mange eller for få sygedage, medfører dette, at medarbejderen har krav på dennes sædvanlige opsigelsesvarsel, og at medarbejderen, hvis denne har anciennitet hertil, har krav på en saglig begrundelse for opsigelsen.
Sygdom kan være en saglig begrundelse for en opsigelse, men sagligheden afhænger blandt andet af medarbejderens anciennitet og udsigten til inden for en overskuelig periode at kunne vende tilbage til arbejdet.
Er opsigelsen ikke rimeligt begrundet, risikerer arbejdsgiver - udover at skulle betale løn for en yderligere opsigelsesperiode - at skulle betale medarbejderen en godtgørelse efter funktionærlovens § 2 b.
Har du spørgsmål eller brug for rådgivning vedrørende beregning af sygedage efter 120 dages-reglen, er du altid velkommen til at kontakte os.
Nyheder
Se flereTilmeld dig
HjulmandKaptains
Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.