Ny Højesteretsdom: Selvstændige erhvervsdrivende blev anset som lønmodtagere

Hvad handlede sagen om?

Et hollandsk selskab indgik tilbage i 2011 en aftale med Mærsk Olie og Gas A/S om et offshore-projekt i Nordsøen, hvor det hollandske selskab hyrede et hold dykkere. I kontrakterne  mellem det hollandske selskab og hver enkelt dykker fremgik det, at dykkerne var antaget som selvstændige. Fordelen ved dette var, at selskabet ikke skulle indeholde skat og arbejdsmarkedsbidrag i perioden, da dykkerne ikke var lønmodtagere. Dykkerne nød i øvrigt heller ikke godt af den sikring, man ellers har som lønmodtager som f.eks. rettigheder efter ferieloven.

På trods af, at det var aftalt i de såkaldte konsulentaftaler, at hver enkelt dykker skulle opfattes som selvstændig erhvervsdrivende, anså Højesteret dykkerne som lønmodtagere. Højesteret mente ikke, at man selskabet kunne omgå sine forpligtelser ved at ansætte medarbejdere som selvstændige, også selvom de indvilgede i det i en skriftlig aftale.

Hvornår er man lønmodtager, og hvornår er man selvstændig erhvervsdrivende?

Sondringen mellem om man er lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende er ikke altid entydig. Det er en diskussion, der eksisterer inden for flere brancher. Blandt andet bliver det diskuteret, hvorvidt f.eks. Wolt-bude, Nemlig.com-chauffører og solo-selvstændige i byggerier skal anses som lønmodtagere eller selvstændige.

Til at vurdere om den antagne skal betragtes som lønmodtager indgår blandt andet overvejelser om:

• hvorvidt arbejdsgiveren bestemmer over vedkommendes tid og arbejdskraft gennem generelle eller konkrete instrukser
• hvorvidt vederlaget beregnes som i et almindeligt tjenesteforhold
• hvorvidt arbejdsgiveren betaler for udgifter i forbindelse med udførelsen af arbejdet
• om vedkommende udelukkende eller i overvejende grad har samme arbejdsgiver
• om der er ret til opsigelsesvarsel.

Det der kan tale for, at der er tale om en selvstændig erhvervsdrivende, er blandt andet:

• at den antagne selv tilrettelægger, leder, fordeler og fører tilsyn med arbejdet uden anden instruktion fra arbejdsgiveren
• at antagne på grund af ordren ikke er begrænset i sin adgang til samtidig at udføre arbejde for andre
• at vederlaget sker efter regning, og betaling først ydes fuldt ud, når arbejdet er udført som aftalt og eventuelle mangler er afhjulpet
• om den antagne hyrer andet personale ind til at udføre opgaverne.

Ovenstående er blot nogle af de områder, der kan have betydning for vurderingen af, om man er lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende. Der er ingen af de enkelte punkter, der i sig selv er afgørende, men der vil være tale om en samlet vurdering af flere omstændigheder, når afgørelsen skal træffes.

Højesterets afgørelse i dykkersagen

I sagen med dykkerne stadfæstede Højesteret landsrettens dom.

I landsretten blev det anført, at der forud for hvert dyk blev afholdt daglige møder med deltagelse af relevant personale, hvor den specifikke opgave blev gennemgået. Dykkerne havde ikke nogen decideret metodefrihed med hensyn til opgaverne. Dette talte for, at dykkerne var lønmodtagere, da der var flere konkrete instrukser.

Man tog også højde for, om dykkerne havde mulighed for at udføre arbejde for andre arbejdsgivere, hvilket ville tale for, at dykkerne kunne betragtes som selvstændige. Det fremgik af konsulentaftalerne, at dette var muligt, men at dykkerne ikke havde benyttet sig af denne mulighed. Derudover lagde man til grund, at dykkerne ikke havde ansat personale eller hyret medhjælp til projektet, hvilket ellers ville tale for, at dykkerne kunne betragtes som selvstændige erhvervsdrivende.

Landsretten lagde også vægt på, at alt udstyr – undtagen personligt dykkerudstyr – blev stillet til rådighed for dykkerne. Aflønningen skete ved, at dykkerne fremsendte en timeopgørelse til det hollandske selskab. Derudover var dykkerne begrænset til et skattekrav, mistet vederlag og udbedring af egne fejl ved egen arbejdskraft, men ellers lå det økonomiske ansvar ved det hollandske selskab.

Alle ovenstående omstændigheder medførte, at Højesteret fandt, at dykkerne skulle betragtes som lønmodtagere.

Dommen fastlægger linjer for lønmodtagerbegrebet

Selvom der i dommen henvises til konkrete omstændigheder, giver den et pejlemærke i forhold til, hvornår man anses for at være lønmodtager. Dommen kan have betydning for andre lignende sager, hvor en arbejdsgiver forsøger at gøre, hvad der burde være en lønmodtager til en selvstændig erhvervsdrivende. Dommen åbner op for, at platformsansatte fremover i højere grad skal anses som lønmodtagere, og at arbejdsgivere derfor ikke er frigjort for sine forpligtelser over for lønmodtagere.

Har du spørgsmål eller brug for rådgivning?

Har du spørgsmål til sagen, eller står du selv i en situation, hvor du er tvivl om, hvorvidt en bestemt arbejdskraft kan betragtes som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende, så er du mere end velkommen til at kontakte vores specialister i HR og ansættelsesret.