Se detaljerne i afgørelsen

Retten lagde i sin afgørelse bl.a. vægt på: • At sammensætningen af de enkelte designelementer, der ikke tidligere er set, er sammensat på en sådan måde, at det afspejlede designerens intellektuelle frembringelse, • At sagsøgte ikke havde dokumenteret lignende sko i markedet solgt forud for frembringelsestidspunktet for ”Buckle Ballerina”-skoen, • At designeren, som bekræftet ved en række fremlagte sagkyndige erklæringer i sagen, havde betydelig frihed i forbindelse med designet af ”Buckle Ballerina”-skoen, hvilket ifølge Sø- og Handelsretten understøttede dennes frie og kreative valg, • At disse designvalg ”langtfra” var dikteret af teknisk bestemte overvejelser

Nyt perspektiv til designere i modebranchen: Kendt skodesign opnår ophavsretlig beskyttelse

Nyhed

28.08.2024

En kendelse fra den 9. august 2024 markerer et potentielt vendepunkt i dansk retspraksis vedrørende ophavsretlig beskyttelse af modeprodukter.

I sagen kastes der lys på spørgsmålet om, hvorvidt skodesignet bag ”Buckle Ballerina” fra Ganni A/S kan betragtes som ophavsretligt beskyttet brugskunst, eller om konkurrenten Steve Madden har ret til at markedsføre og sælge et lignende skodesign.

Læs med her og bliv klogere på, hvordan du inden for tøj- og skodesign kan opnå ophavsretlig beskyttelse.

Hvad er et modeprodukt?

Inden for ophavsretten anses et ”modeprodukt” traditionelt for et industrielt produkt, hvis udseende er stærkt præget af tidens trend og funktionsbestemte forhold. Sædvanligvis omfatter betegnelsen design på sko, beklædningsgenstande samt hermed beslægtede accessoires.

Er modeprodukter kunst?

Der er i den juridiske litteratur og retspraksis enighed om, at modeprodukter kan nyde beskyttelse som ophavsretligt beskyttet brugskunst, forudsat at det konkrete produkts fremtoning besidder den fornødne grad af værkshøjde. Det betyder, at værket (produktdesignet) skal afspejle ophavsmandens selvstændigt skabende indsats, altså dennes frie og kreative designvalg.

Kan modeprodukter beskyttes efter ophavsretsloven?

Svaret på det spørgsmål er senest cementeret i EU-domstolens sag C-683/17 – (Cofemel), der omhandlede en række tøjmodeller (jeans, sweatshirts og t-shirts) samt Højesterets dom i sagen om Ilse Jacobsens RUB1-gummistøvler (U.2020.2817H), hvor Højesteret gentog, at tøjmodeller kan nyde ophavsretlig beskyttelse.

Trods denne enighed har de danske domstole historisk set været særdeles forbeholdne i forhold til at tildele modeprodukter ophavsretlig beskyttelse, idet bl.a. Højesteret i sagen om RUB1-gummistøvlerne bemærkede, at blot fordi en tøjmodel frembringer en "særegen og karakteristisk effekt, set ud fra en æstetisk synsvinkel" er dette ikke det samme som, at den kan opfattes som et ophavsretligt beskyttet værk.

Dette også selvom designet er "frugten af fremstillingskoncepter og -processer, der anerkendes som innovative inden for modeverdenen".

Historisk set har modeprodukter i dansk retspraksis alene nydt beskyttelse i medfør af designreglerne og markedsføringsloven, hvor sidstnævnte ofte yder en mere snæver beskyttelse end efter ophavsretsloven.

Nu sætter Sø- og Handelsretten en potentiel ny retning

Kendelsen fra Sø- og Handelsretten vedrørende Ballerinaskoen fra Ganni A/S fra Sø- og Handelsretten kan muligvis blive retningsgivende for lignende sager i fremtiden.

Sagen angik den velkendte "Buckle Ballerina"-sko fra Ganni A/S, der ifølge Ganni A/S var blevet kopieret af konkurrent Steve Madden, hvorfor Sø- og Handelsretten blev anmodet om at nedlægge et forbud imod salg og markedsføring af denne.

I den konkrete sag fandt Sø- og Handelsretten, at Ganni A/S kunne nedlægge et foreløbigt forbud mod Steve Maddens salg af en lignende sko, idet Sø- og Handelsretten bemærkede, at skoen måtte anses for ophavsretligt beskyttet brugskunst efter ophavsretslovens § 1, stk. 1 og at stridsproduktet afspejlede en utilbørlig efterligning af denne.

Retten lagde i sin afgørelse bl.a. vægt på:

• At sammensætningen af de enkelte designelementer, der ikke tidligere er set, er sammensat på en sådan måde, at det afspejlede designerens intellektuelle frembringelse,

• At sagsøgte ikke havde dokumenteret lignende sko i markedet solgt forud for frembringelsestidspunktet for ”Buckle Ballerina”-skoen,

• At designeren, som bekræftet ved en række fremlagte sagkyndige erklæringer i sagen, havde betydelig frihed i forbindelse med designet af ”Buckle Ballerina”-skoen, hvilket ifølge Sø- og Handelsretten understøttede dennes frie og kreative valg,

• At disse designvalg ”langtfra” var dikteret af teknisk bestemte overvejelser

HjulmandKaptains kommentarer til sagen

Kendelsen fra Sø- og Handelsretten er interessant, idet den bidrager til fortolkning af, hvornår et modeprodukt kan anses for at nyde ophavsretlig beskyttelse, ligesom den stikker i en retning, der er sjældent set i dansk retspraksis.

For designere og andre i modebranchen viser denne kendelse, at der er en reel mulighed for at opnå ophavsretlig beskyttelse af modeprodukter, hvis designet udviser en tilstrækkelig grad af kreativitet og originalitet. Det understreger vigtigheden af at dokumentere den kreative proces og de designvalg, der ligger til grund for et produkt, da dette kan være afgørende i en eventuel retssag. Dét, at modeproduktet kan skille sig ud som intellektuel frembringelse, kan have afgørende betydning for mulig juridisk beskyttelse af produktet.

Det er i skrivende stund uvist, om sagen bliver kæret til højere instans.