Detaljerne i ansættelsesklausullovens § 10

Ansættelsesklausullovens § 10 giver arbejdsgiveren adgang til at opsige klausuler med en måneds varsel til udløbet af en måned. Det kan være velbegrundet at opsige en ansættelsesklausul, hvis den ikke længere anses for nødvendig, da en opretholdelse i mange tilfælde medfører, at arbejdsgiveren skal betale kompensation. Uanset konkurrenceklausulen opsiges, kan medarbejderen have krav på engangskompensationen, svarende til kompensationen for de første 2 måneder. Det gælder, hvor lønmodtageren har været ansat i mindst 3 måneder, og fratrædelsen sker inden 6 måneder efter, at arbejdsgiveren har opsagt klausulen.

Detaljerne i ansættelsesklausullovens § 11

Ansættelsesklausullovens § 11 omhandler situationer, hvor ansættelsesforholdet ophører som følge af virksomhedens opsigelse af ansættelsesforholdet uden rimelig anledning fra lønmodtagerens side, eller hvor lønmodtageren opsiger sin stilling og fratræder som følge af arbejdsgiverens misligholdelse. I den situation kan en konkurrenceklausul ikke længere gøres gældende over for medarbejderen, men medarbejderen vil have krav på det engangsbeløb, der er fastsat efter loven.

Områdedirektør havde krav på kompensation for konkurrenceklausul, da opsigelse skyldtes virksomhedsforhold

Nyhed

28.05.2024

Den 5. april 2024 tog Sø- og Handelsretten stilling til en principiel sag vedrørende fortolkningen af ansættelsesklausullovens § 10, stk. 1 og stk. 2, og § 11, stk. 1.

Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet, da dommen blev afsagt med dissens - det vil sige, at rettens dommere var uenige.

Den opsagte områdedirektørs påstand blev taget til følge, og hun blev tilkendt en engangskompensation, da hun var underlagt en konkurrenceklausul.

Sagen kort

En områdedirektør blev efter ca. 4,5 års ansættelse opsagt med 7 måneders varsel, fordi hendes stilling blev nedlagt.

Hun var underlagt en konkurrenceklausul, der i 6 måneder efter endt ansættelse begrænsede hendes mulighed for at beskæftige sig med bestemte områder i konkrete virksomheder. Som kompensation skulle hun modtage et fastsat beløb på fratrædelsestidspunktet.

Nogle dage efter, at områdedirektøren var blevet fritstillet, opsagde hendes arbejdsgiver konkurrenceklausulen, og hun ikke fik udbetalt en kompensationen ved hendes fratrædelse.

Områdedirektørens fagforening nedlagde påstand om, at konkurrenceklausulen ved arbejdsgivers opsigelse af ansættelsesforholdet var bortfaldet i henhold til ansættelsesklausullovens § 11, stk. 1. Herudover mente fagforeningen, at direktøren var berettiget til engangskompensation efter ansættelsesklausullovens § 8, stk. 3.

Sagens retlige problemstilling

Der, hvor sagen skiller sig ud, er, at resultatet beror på en fortolkning af sammenspillet mellem ansættelsesklausullovens § 10, stk. 1 og stk. 2, og § 11, stk. 1, sammenholdt med en fortolkning af lovens forarbejder og formålet med loven.

Der er ikke tidligere blevet taget stilling til det principielle spørgsmål.

Ansættelsesklausullovens bestemmelser

Ansættelsesklausulloven trådte i kraft i 2016, og den blev bl.a. vedtaget med formål om at begrænse brugen af klausuler på arbejdsmarkedet.

Men i sagen her stødte to af lovens paragraffer sammen - nemlig ansættelsesklausullovens § 10 og §11.

Ansættelsesklausullovens § 10 giver arbejdsgiveren adgang til at opsige klausuler med en måneds varsel til udløbet af en måned.

Det kan være velbegrundet at opsige en ansættelsesklausul, hvis den ikke længere anses for nødvendig, da en opretholdelse i mange tilfælde medfører, at arbejdsgiveren skal betale kompensation.

Uanset konkurrenceklausulen opsiges, kan medarbejderen have krav på engangskompensationen, svarende til kompensationen for de første 2 måneder.

Det gælder, hvor lønmodtageren har været ansat i mindst 3 måneder, og fratrædelsen sker inden 6 måneder efter, at arbejdsgiveren har opsagt klausulen.

Ansættelsesklausullovens § 11 omhandler situationer, hvor ansættelsesforholdet ophører som følge af virksomhedens opsigelse af ansættelsesforholdet uden rimelig anledning fra lønmodtagerens side, eller hvor lønmodtageren opsiger sin stilling og fratræder som følge af arbejdsgiverens misligholdelse.

I den situation kan en konkurrenceklausul ikke længere gøres gældende over for medarbejderen, men medarbejderen vil have krav på det engangsbeløb, der er fastsat efter loven.

Medarbejderen fratrådte senere end 6 måneder efter opsigelse af klausulen, hvilket ville have betydet, at medarbejderen ikke havde krav på en engangskompensation, hvis man isoleret set havde vurderet sagen efter ansættelsesklausullovens § 10.

Men efter ansættelsesklausullovens § 11 ville områdedirektøren have krav på engangsbeløbet, hvis man vurderede sagen isoleret set ud fra denne bestemmelse - og deri ligger problematikken.

Flertallet udtaler

Dommen blev afsagt med dissens, hvilket betyder, at dommerne var uenige om resultatet. Derfor blev der truffet afgørelse efter stemmeflertallet.

To dommere udtalte, at ansættelsesklausullovens § 10 og § 11 retter sig mod forskellige situationer, hvor lønmodtagere har krav på kompensation efter ansættelsesklausulloven.

Derfor havde områdedirektøren krav på kompensation

Når der er tale om en fratrædelsessituation, hvor ansættelsesforholdet ophører, uden at lønmodtageren har givet rimelig anledning hertil, kan konkurrenceklausulen ikke gøres gældende over for medarbejderen, og den bortfalder.

Medarbejderen har i denne situation krav på kompensation i form af et engangsbeløb, der er fastsat i henhold til loven.

Med denne begrundelse, og da arbejdsgivers opsigelse af ansættelsesforholdet ubestridt var begrundet i virksomhedens forhold, fandt rettens flertal, at områdedirektøren havde krav på kompensation efter ansættelsesklausulloven.

HjulmandKaptains vurdering af afgørelsens betydning

Sø- og Handelsrettens afgørelse fastslår, at en konkurrenceklausul ikke kan opsiges, hvis den allerede er bortfaldet, fordi opsigelsen er begrundet i virksomhedens forhold. I denne situation har den opsagte medarbejder krav på engangskompensation. Det er, ifølge afgørelsen, uden betydning, at opsigelsesvarslet var mere end 6 måneder.

En virksomhed kan derfor ikke bruge ansættelsesklausullovens § 10 til at undgå at betale engangskompensationen, hvis klausulen er ophørt som følge af en opsigelse, der er begrundet i virksomhedens forhold.

Det skal bemærkes, at problemstillingen kun har betydning for klausuler, der er indgået efter 2016.

HjulmandKaptain anbefaler, at virksomheder overvejer, om det er nødvendigt med en kunde- eller konkurrenceklausul. Uanset om virksomheden ønsker at opretholde klausulen eller ej, risikerer virksomheden at skulle betale engangskompensation til lønmodtageren, hvis lønmodtageren fratræder sin stilling.

Lad HjulmandKaptains specialister i arbejds- og ansættelsesret hjælpe dig

Har du spørgsmål til kompensation i forbindelse med konkurrenceklausuler eller brug for rådgivning vedrørende ansættelsesklausuler i øvrigt, så er du altid velkommen til at kontakte vores specialister.