Reglerne for udpegelse af kurator strammes efter ”Den sorte svane”

Konkursrådet har overvejet, hvorvidt reglerne om udpegning af kurator bør ændres, så fordringshavernes indflydelse på valget af kurator reduceres. Konsekvensen heraf vil være, at skifteretterne i højere grad skal gøre brug af faste kuratorer, som er tilknyttet den enkelte skifteret.

Konkursrådet er dog kommet frem til, at det fortsat bør være fordringshaverne i deres egenskab af interessenter i boet, som er med til at vælge kurator, og at dette forhold fortsat bør afspejle sig i reglerne om udpegning af kurator.

Skifteretten bør derfor fortsat ved udpegningen af kurator lægge vægt på holdningen til valget af kurator hos de fordringshaverne, der er repræsenteret på mødet, hvor konkursdekretet afsiges. Skifteretten skal som udgangspunkt udpege den kurator, som har den største tilslutning blandt de stemmeberettigede fordringshavere, der er repræsenteret på mødet, hvor konkursdekretet afsiges.

Ganske ofte er der panthavere, som har en væsentlig interesse i, hvem der udpeges som kurator. Konkursrådet mener derfor, at skifteretten bør have adgang til at udpege den kurator, der skønnes at have den største tilslutning blandt de panthavere, som bliver påvirket af konkursen.

Konkursrådets forslag betyder, at skyldnerens mulighed for at antage en advokat som kurator ved en egenbegæring indsnævres, da skyldnerens egen advokat ikke vil kunne udpeges som kurator, medmindre advokaten opnår tilstrækkelig tilslutning blandt de repræsenterede, stemmeberettigede kreditorer.

Konkurslovens bestemmelser om, at en kurator skal være habil og egnet til at påtage sig hvervet, skal naturligvis fortsat gælde.

Opsummeret vil det sige:

• Fordringshaverne skal fortsat have indflydelse på valg af kurator
• Skyldnerens mulighed for at antage ”sin egen” advokat som kurator indsnævres
• Kurator skal fortsat være habil og egnet til at påtage sig hvervet

Konkursrådet mener fortsat, at der på skiftesamlinger som udgangspunkt stemmes efter fordringernes beløb. En fordring eller en del af en fordring, som uanset afstemningens udfald efter skifterettens skøn vil opnå enten fuld eller ingen dækning, giver ikke stemmeret.

Efter Konkursrådets opfattelse bør reglerne om stemmeberettigelse imidlertid ændres.

Således skal der ikke være stemmeret på

1. fordringer, der tilhører skyldnerens nærtstående,
2. fordringerne på vederlag til rekonstruktør, tillidsmand eller likvidator, samt
3. fordringer, der tilhører skyldnerens ledelse eller ansatte, uanset om ansættelsesforholdet er ophørt, medmindre Lønmodtagernes Garantifond er indtrådt i fordringerne, eller fordringerne er overdraget til vedkommendes lønmodtagerorganisation eller lignende.

Forslaget om, at der ikke skal være stemmeret på fordringer, der tilhører skyldnerens nærtstående, har til formål at reducere risikoen for, at uvedkommende hensyn eller fiktive fordringer aftalt mellem skyldneren og dennes nærtstående får indflydelse på valg af kurator.

Opsummeret vil det sige:

• Der stemmes fortsat efter størrelsen på fordringernes beløb
• Udvalgte personer (f.eks. nærtstående, tillidsmænd, ledelse og ansatte) med fordringer i konkursboet skal ikke have mulighed for at stemme

Det bærende hensyn bag Konkursrådets overvejelser har været kreditorernes og samfundets interesse i, at kriminelle og konkurskarantæne begrundende forhold afdækkes. Konkursrådet har samtidig haft fokus på at sikre tillid til, at undersøgelser af sådanne forhold foretages af en person, der er og fremstår som uvildig.

Konkursrådet har derfor overvejet, om konkurslovens bestemmelser om habilitet bør skærpes for på den måde at mindske risikoen for, at personer, som er eller risikerer at fremstå inhabile i offentlighedens øjne, udpeges som kuratorer.

Det er Konkursrådets vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt at indføre fastere rammer for, hvornår en kurator skal anses for inhabil.

Konkursrådet mener derfor, at det er afgørende, at en advokat antaget af skyldner selv alene kan udpeges som kurator, hvis flertallet af de stemmeberettigede fordringshavere, der er repræsenteret på mødet, hvor konkursdekretet afsiges, ønsker den pågældende advokat som kurator. Implicit betyder det også, at det ikke vil være muligt for skyldner selv at have indflydelse på, hvilken advokat der udpeges som kurator i de tilfælde, hvor der på grund af manglende aktiver ikke vil være nogen kreditorer med stemmeret.

Endelig bemærker Konkursrådet, at selv om man skærper habilitetskravene til kuratorer og dermed reducerer skyldners mulighed for selv at vælge en advokat som kurator, vil der være en risiko for, at der kan opstå mistanke om, hvorvidt skyldnerens forhold afdækkes fyldestgørende under bobehandlingen.

Det foreslås i forlængelse heraf, at der fastsættes en regel om, at hver skifteret skal udnævne et passende antal faste kuratorer, og at Justitsministeriet får bemyndigelse til at fastsætte regler om skifteretternes udnævnelse af faste kuratorer.

Konkursrådet foreslår desuden, at det ligeledes ikke bør være muligt for en person at handle som kurator, hvis personen senere end ét år før fristdagen i ikke uvæsentligt omfang har ydet rådgivning til skyldneren eller i væsentligt omfang ydet rådgivning til en nærtstående, der direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af kapitalen i konkursboet.

Konkursrådet bemærker desuden, at rådgivning ydet senere end tre måneder før fristdagen, som angår et forsøg på at opnå en samlet ordning af skyldnerens økonomiske forhold, ikke i sig selv bør medføre inhabilitet. Konkursrådet mener, at det er hensigtsmæssigt, at eksempelvis en advokat får mulighed for i et begrænset tidsrum på tre måneder før fristdagen at yde rådgivning til den konkurstruede skyldner. Det vil sige rådgivning, der alene angår et forsøg på at opnå en samlet ordning af skyldnerens økonomiske forhold, idet denne type rådgivning i almindelighed ikke vil skabe tvivl om personens upartiskhed, hvis personen efterfølgende udpeges som kurator.

Konkursrådet foreslår, at de gældende regler om inhabilitet videreføres uændrede, og at ovenstående ændringer derfor supplerer de nuværende regler.

Med henblik på at sikre, at skifteretten har det nødvendige grundlag for at vurdere, om en person har rådgivet skyldner eller dennes nærtstående senere end et år før fristdagen og i et omfang, hvor vedkommende er inhabil, foreslår Konkursrådet, at der afgives en erklæring. Erklæringen skal afgives af alle, der ønsker at være kurator, og den skal være skriftlig og indeholde en redegørelse for rådgivningens karakter og tidsmæssige omfang. Hvis personen ikke har ydet relevant rådgivning, kan erklæringen blot afgives mundtligt til retsbogen.

Efter Konkursrådets vurdering vil ovenstående medføre en vis stramning af habilitetskravene.

Der er ved flere af landets skifteretter udpeget faste kuratorer, der er tilknyttet de enkelte skifteretter. Konkursrådet foreslår, at der fastsættes regler om, at alle skifteretter skal udnævne faste kuratorer.

Formålet herved er blandt andet at sikre ensartethed ved retterne og øge anvendelse af faste kuratorer frem for kuratorer, der udpeges på baggrund af skyldnerens ønske i forbindelse med f.eks. egenbegæringer.