Skatterådets nye afgørelser udvider forståelsen af nærtstående, når du yder lån efter ligningslovens § 16 E
Hvordan skal nærtstående forstås, og hvem er omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 16 E, når du skal yde eller modtage et lån?
Tre aktuelle afgørelser fra Skatterådet bidrager til forståelsen af bestemmelsen, og vores specialister giver dig her de vigtigste pointer og indsigter, så du er bedre klædt på til at vurdere, om du er omfattet af bestemmelsen eller ej.
Hvad kan være udfordringen ved ligningslovens § 16 E og definitionen af ”nærtstående”?
Bestemmelsen i ligningslovens § 16 E omfatter i det væsentligste lån fra et selskab til en aktionær.
Men ligningslovens § 16 E omfatter dog også lån, der ikke er ydet direkte til en aktionær. Det drejer sig om såkaldte indirekte lån, hvor lånet i stedet er ydet til nærtstående personer.
Retsanvendelsen af ligningslovens § 16 E kan derfor virke ganske kompliceret, og der rejses efterhånden en del sager, der tager stilling til spørgsmålet om udstrækningen af nærtstående i ligningslovens § 16 E.
Nye afgørelser kaster lys over ”nærtstående”
Tre aktuelle afgørelser fra Skatterådet gør det netop nu lettere at forstå, hvem der er omfattet af ligningslovens § 16 E, herunder specielt spørgsmålet om, i hvilken udstrækning nærtstående er omfattet af bestemmelsen.
To af afgørelser fra Skatterådet viser nemlig, at et lån fra et selskab til henholdsvis eneanpartshavers søster og bror er omfattet af ligningslovens § 16 E, og dét bidrager altså til en forståelse af, hvem der er omfattet af ligningslovens § 16 E.
Første afgørelse: Lån til søster fra eneanpartshaver
Sagen kort
I denne afgørelse fra den 19. december 2023 bliver det fastslået, at et lån fra et selskab til eneanpartshavers søster er omfattet af ligningslovens § 16 E.
Sagen angår et selskab, der påtænkte at yde et lån på 1,7 millioner kr. til eneanpartshaverens søster.
Lånet skulle ydes på normale markedsvilkår som et realkreditlignende lån med en fast rente på 5% og en afvikling på 30 år uden afdragsfri perioder. Yderligere blev der tinglyst sikkerhed for udlånet i ejendommen.
Ønsket om at yde det nye lån tog afsæt i to ting: For det første ønsket om at opnå bedre forrentning end 2%, og for det andet ønsket om at placere midler uden for koncernen med henblik på at opnå en højere sikkerhed.
Spørger var herefter af den opfattelse, at ligningslovens § 16 E ikke fandt anvendelse på lånet, idet søskende ikke var omfattet af kredsen af nærtstående i ligningslovens § 2.
Begrundelse for afgørelsen?
I afgørelsen med søsteren blev der lagt vægt på, at lånet udelukkende blev ydet på baggrund af den personlige relation mellem eneanpartshaveren og dennes søster, så lånet indirekte blev ydet til eneanpartshaveren.
Skatterådet fandt, at der var tale om et lån, som skulle behandles efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, hvorfor eneanpartshaveren ville være skattepligtig af lånebeløbet (låneprovenuet).
Skatterådet fandt desuden, at også eneanpartshaverens søster kunne blive skattepligtig af låneprovenuet, hvis lånet blev ydet uden krav om tilbagebetalingspligt og således måtte anses for værende en gave fra eneanpartshaveren til søsteren.
Anden afgørelse: Lån til bror fra eneanpartshaver
Sagen kort
I en anden afgørelse fra den 19. december 2023 fandt Skatterådet også, at lånet fra et selskab til eneanpartshaverens bror er omfattet af ligningslovens § 16 E.
Sagen omhandler et selskab, der ønskede at yde et rentefrit personalelån på anfordring til eneanpartshavers bror. Ydelsen af lånet tog afsæt i, at eneanpartshaverens bror ønskede at købe bolig, hvorfor selskabet i forbindelse hermed gerne ville udstede et rentefrit personalelån på anfordring.
Lånets størrelse udgjorde 400.000 kr. på anfordring med 0% rente. Der var et månedligt afdrag på 3.333 kr. med en levetid på 10 år, og der blev ikke stillet sikkerhed for lånet.
Eneanpartshaverens bror havde været ansat som studentermedhjælper i de fem år, han studerede, og havde siden afslutningen af studiet været ansat som fuldtidsmedarbejder. Selskabet havde ikke tidligere ydet personalelån, da eneanpartshaveren havde været selskabets eneste fuldtidsansatte frem til ansættelsen af eneanpartshaverens bror.
Spørger var herefter af den opfattelse, at eneanpartshaverens bror måtte være at betragte som ansat, hvorfor han havde ret til personalegoder på lige vilkår med andre ansatte - herunder i forbindelse med ydelse af personalelån fra selskabet og til den ansatte.
Begrundelse for den anden afgørelse?
Skatterådet fandt i sagen, at ønsket om at yde lånet tog afsæt i den personlige relation mellem eneanpartshaveren og dennes bror, og derfor ville lånet blive ydet indirekte til eneanpartshaveren.
Herefter gælder det samme, som ved den første sag, hvorefter lånet skulle behandles efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, hvorfor eneanpartshaveren ville være skattepligtig af låneprovenuet.
Ligeledes gælder det også ved denne sag, at eneanpartshaverens bror kunne blive skattepligtig af låneprovenuet, hvis en konkret vurdering fastslog, at lånet reelt blev ydet uden tilbagebetalingspligt og dermed måtte anses for værende en gave.
Tredje afgørelse: Fars hævninger i selskab var indirekte lån til datter
Sagen kort
I en tredje afgørelse blev der afsagt dom den 7. december 2023. Sagen omhandler en direktør, der havde foretaget private hævninger i selskabet, som blev konteret på direktørens mellemregning med selskabet.
Sagen angår herefter spørgsmålet om, hvorvidt direktørens datter, som er hovedanpartshaver i selskabet, bliver skattepligtig af farens hævninger i selskabet efter ligningsloven.
Det var datterens synspunkt, at hun ikke havde medvirket til farens dispositioner, hvorfor hun mente, at ligningslovens § 16 E ikke fandt anvendelse, og at hun dermed ikke var skattepligtig af farens hævninger i selskabet.
Begrundelse for rettens afgørelsen?
Retten fandt, at farens hævninger i selskabet måtte anses for at have passeret datterens økonomi, hvorfor der var tale om et indirekte lån til datteren.
Retten lagde vægt på, at der var tale om et lån, som måtte anses for at være ydet som følge af deres indbyrdes økonomiske- og familiemæssige interesser, hvorfor datteren blev skattepligtig af farens hævninger i selskabet.
HjulmandKaptains vurdering af, hvad skal du være opmærksom på
De tre afgørelser bidrager først og fremmest til forståelsen af, hvem der er omfattet af ligningslovens § 16 E. Alle tre afgørelser behandler spørgsmålet om udstrækningen af personkredsen i bestemmelsen, herunder især hvem der er omfattet af begrebet nærtstående.
En udvidelse af nærtstående i ligningslovens § 16 E
Det kan konkluderes, at der med de nye afgørelser på området sker en udvidelse af personkredsen i ligningslovens § 16 E. Ligningslovens § 16 E omfatter altså ikke kun de nærtstående, som fremgår positivt af ligningslovens § 2 med henvisning til ligningslovens § 16 H, stk. 6, men også øvrige interesseforbundne parter som f.eks. søskende er omfattet af den nu udvidede personkreds i ligningslovens § 16 E. Det betyder i sin yderste konsekvens, at alle relationer kan blive omfattet af ligningslovens § 16 E, idet skatterådet, landsskatteretten og domstolene er gået væk fra en bedømmelse af nærtstående begrebet og over i vurdering af interessefællesskab, der er et langt brede begreb end nærtstående.
Vil du læse mere om sagerne, så er de tre afgørelser henholdsvis SKM2024.15.SR (lån til søster), SKM2024.14.SR (lån til bror) og SKM2024.97.BR (datter omfattet efter fars hævninger i selskab).
Lad vores specialister i skatteret hjælpe dig
Kontakt os endelig, hvis du har spørgsmål til eller brug for rådgivning om dine skattemæssige forhold.
Vi vil altid gerne drøfte din situation uforpligtende med dig og give en vurdering af, hvordan dine muligheder ser ud, og hvordan du står i en eventuel sag.
Nyheder
Se flereTilmeld dig
HjulmandKaptains
Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.