Vestre Landsret har afsagt interessant dom i sag om borgers erhvervelse af ny opholdskommune

Ung mand på opholdssted flyttede mellem to kommuner

Der var tale om en ung mand, som boede i kommune 1, indtil han flyttede ind på et opholdssted. Han flyttede fra opholdsstedet en sen aften, hvor han efterlod et afskedsbrev til personalet, hvor han takkede for alt og anførte, at han bedre kunne være sig selv i Kommune 2, hvor han også havde venner fra tidligere.

Borgeren flyttede således uden medvirken fra Kommune 1.

Det var der enighed om under sagens behandling i Landsretten. Derfor var der ikke tvist om mellemkommunal refusion ved medvirken.

Borgeren medbragte ved flytningen de personlige ejendele han kunne bære, han efterlod møbler, som var indkøbt i forbindelse med hans indflytning på opholdsstedet. Han boede i kommune 2 hos en kæreste og hendes forældre. Han henvendte sig efter 6 dage til Borgerservice i kommune 2, og hans folkeregisteradresse blev ændret til kommune 2. Han søgte om økonomisk hjælp i Kommune 2, hvilket blev bevilget. Han modtog efter flytningen ingen socialfaglig hjælp fra nogen af kommunerne.

Kontrakt med opholdssted blev opsagt, og støtte til borger ophørte

Kommune 1 opsagde kontrakt med opholdssted. 10 dage senere traf kommune 1 afgørelse om ophør af støtte overfor borgeren. Borgeren klagede ikke over afgørelsen.

Borgeren ringede til opholdsstedet efter 25 dage og anmodede om at blive afhentet.

Der var ikke tale om en midlertidig flytning

Landsretten vurderede, at flytningen ikke var ment som et midlertidigt ophold, men derimod en varig ændring af opholdssted.

Kommune 2 var derfor på tidspunktet for hans tilbagevenden til opholdsstedet hans opholdskommune.

Landsretten lagde ved denne vurdering navnlig vægt på, at:

• Borgeren flyttede ind hos sin kæreste og dennes forældre
• Borgeren ændrede sin folkeregisteradresse
• Borgeren søgte økonomisk støtte i Kommune 2
• Borgeren efterlod et afskedsbrev på opholdsstedet, som måtte forstås således, at han ikke havde tænkt sig at vende tilbage.
• Den omstændighed, at opholdet i kommune 2 kun varede 25 dage, kunne ikke føre til andet resultat.

Landsretten nævner end ikke den omstændighed, at borgeren fortsat havde et støttebehov, hvilket kommunerne var enige om, og som kommune 2 mente havde betydning for afgørelsen.

Byretten var kommet til et andet resultat.

Lad HjulmandKaptains specialister hjælpe dig

Har du spørgsmål til dommen, eller beskæftiger du dig med lignende sager i en kommune og har brug for rådgivning, så er du altid velkommen til at kontakte vores specialister på området.

Birgitte Pedersen førte sagen for kommune 1, og hvis du ønsker at få dommen tilsendt, er du også meget velkommen til at kontakte os.