Ulovlig beskæftigelse af udlændinge

Ulovlig beskæftigelse af udlændinge er reguleret i udlændingeloven. Det følger af udlændingelovens § 59, stk. 5, at ”den som beskæftiger en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse [...] straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år”. Det er en betingelse for bestemmelsens anvendelse, at den pågældende har handlet forsætligt eller uagtsomt. Højesteret siger i dommen, at det skal afgrænses bredt, hvad der forstås som beskæftigelse, når en udlænding udfører en opgave som led i en erhvervsdrivendes virksomhed. Det har derfor ikke nogen betydning, om arbejdet er lønnet eller ulønnet. Højesteret nævner også, at det ikke har betydning, at der var tale om et varigt, midlertidigt ellerenkeltstående forhold. Og at det heller ikke har betydning, hvorvidt der forligger en ansættelsesaftale mellem parterne eller ej. Der kan dog være tilfælde, hvor det ikke vil være ulovligt. I så fald vil det være fordi, udlændingen uden aftale med den erhvervsdrivende eller uden dennes indforståelse på eget initiativ, tilfældigt og spontant udfører en kortvarig opgave for den erhvervsdrivende uden at modtage vederlag herfor. Højesteret afgjorde i denne sag, at virksomhedsejeren var skyldig i at overtræde udlændingeloven, fordi han havde bedt asylansøgeren om hjælp. Højesteret mente derfor, at virksomhedsejeren havde tilsigtet en økonomisk fordel ved at have beskæftiget asylansøgeren

Bødeniveauet for at overtræde udlændingelovens § 59, stk. 5 er som udgangspunkt 50.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned. Det er en forudsætning for bøde, at overtrædelsen er sket med fortsæt og med tilsigtet økonomisk fordel for den erhvervsdrivende. Det var Højesterets vurdering, at bødeniveauet skulle fraviges væsentligt i nedadgående retning i den pågældende sag, fordi der kun var sket en enkeltstående overtrædelse af meget kort varighed, og fordi den økonomiske fordel var ubetydelig. Bøden blev derfor nedsat til 10.000 kr.

Virksomhedsejer fik bøde på 10.000 kr. for kortvarig vennetjeneste udført af udlænding uden arbejdstilladelse

Nyhed

31.07.2024

En asylansøger og en virksomhedsejer havde kendt hinanden i cirka et år. En dag hjalp asylansøgeren virksomhedsejeren i mindre end en halv time med at bære cykler ind i virksomhedsejerens cykelforretning. Asylansøgeren havde fået afslag på asyl og havde derfor ikke arbejdstilladelse til at hjælpe virksomhedsejeren. Virksomhedsejeren blev derfor dømt for at have beskæftiget asylansøgeren.

Sagens forløb kort fortalt

Asylansøgeren og virksomhedsejeren havde indledt et venskab. Virksomhedsejeren vidste, at asylansøgeren havde søgt asyl og ikke måtte arbejde, fordi han ikke havde nogen arbejdstilladelse.

I en telefonsamtale havde virksomhedsejeren bedt asylansøgeren om hjælp med modtagelsen af et større parti cykler, som skulle bæres ind i virksomhedsejerens cykelforretning. Asylansøgeren havde hjulpet i under 30 minutter med at bære cykler ind i cykelforretningen fra en lastbil, da Politiets Udlændinge Kontrolsektion kørte forbi. Asylansøgeren blev anholdt for ulovligt arbejde, hvilket han blev dømt for. Asylansøgeren havde ikke modtaget betaling for at hjælpe.

Anklagemyndigheden rejste efterfølgende også tiltale overfor virksomhedsejeren, fordi de mente, at det havde været virksomhedsejerens hensigt at opnå en økonomisk fordel ved at have beskæftiget asylansøgeren.

Sagen var igennem tre instanser, inden den blev endeligt afgjort i Højesteret.

Hvad siger Højesteret om sagen?

Ulovlig beskæftigelse af udlændinge er reguleret i udlændingeloven. Det følger af udlændingelovens § 59, stk. 5, at ”den som beskæftiger en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse [...] straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år”. Det er en betingelse for bestemmelsens anvendelse, at den pågældende har handlet forsætligt eller uagtsomt.

Højesteret siger i dommen, at det skal afgrænses bredt, hvad der forstås som beskæftigelse, når en udlænding udfører en opgave som led i en erhvervsdrivendes virksomhed. Det har derfor ikke nogen betydning, om arbejdet er lønnet eller ulønnet.

Højesteret nævner også, at det ikke har betydning, at der var tale om et varigt, midlertidigt eller

enkeltstående forhold. Og at det heller ikke har betydning, hvorvidt der forligger en ansættelsesaftale mellem parterne eller ej.

Der kan dog være tilfælde, hvor det ikke vil være ulovligt. I så fald vil det være fordi, udlændingen uden aftale med den erhvervsdrivende eller uden dennes indforståelse på eget initiativ, tilfældigt og spontant udfører en kortvarig opgave for den erhvervsdrivende uden at modtage vederlag herfor.

Højesteret afgjorde i denne sag, at virksomhedsejeren var skyldig i at overtræde udlændingeloven, fordi han havde bedt asylansøgeren om hjælp. Højesteret mente derfor, at virksomhedsejeren havde tilsigtet en økonomisk fordel ved at have beskæftiget asylansøgeren

Bødeniveauet for at overtræde udlændingelovens § 59, stk. 5 er som udgangspunkt 50.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned. Det er en forudsætning for bøde, at overtrædelsen er sket med fortsæt og med tilsigtet økonomisk fordel for den erhvervsdrivende.

Det var Højesterets vurdering, at bødeniveauet skulle fraviges væsentligt i nedadgående retning i den pågældende sag, fordi der kun var sket en enkeltstående overtrædelse af meget kort varighed, og fordi den økonomiske fordel var ubetydelig.

Bøden blev derfor nedsat til 10.000 kr.

Det skal du, som erhvervsdrivende, være opmærksom på

På baggrund af Højesterets dom er det HjulmandKaptains anbefaling, at alle erhvervsdrivende bør sikre sig ved beskæftigelse af udlændinge, at de har arbejdstilladelse i Danmark. Beskæftigelse omfatter også bistand i form af enkeltstående arbejde af helt kortvarig karakter, uden at vedkommende formelt er ansat.

Ifølge Højesteret vil en virksomhedsejer kun undgå straf, hvis beskæftigelsen sker uden aftale med den erhvervsdrivende eller uden dennes indforståelse. Det er ligeledes en betingelse, at udlændingen uden arbejdstilladelse på eget initiativ, tilfældigt og spontant udfører en kortvarig opgave og ikke modtager et vederlag.

HjulmandKaptain anbefaler derfor dig som erhvervsdrivende at være ekstra opmærksom på, om udlændinge har tilladelse til at tage arbejde i Danmark. En erhvervsdrivende som beskæftiger en person uden arbejdstilladelse i Danmark kan straffes med bøde eller fængsel i op til 2 år.

Lad HjulmandKaptains specialister i arbejds- og ansættelsesret hjælpe dig

Har du spørgsmål til arbejds- eller ansættelsesret, er du altid velkommen til at kontakte vores specialister hos HjulmandKaptain for en uforpligtende snak om din situation.