HjulmandKaptains ESG-rapport 23/24
Rapporten her er den første af sin slags i HjulmandKaptain. Det betyder dog ikke, at vi først nu er begyndt at arbejde med ESG. Tværtimod.
Klimatiltag, ansvarlig ledelse, fleksibilitet, det bæredygtige arbejdsliv og ordentlighed har længe været på vores dagsorden. Både som en afgørende del af vores virksomhedskultur og i rollen som specialiserede rådgivere for vores kunder.
Nu - som en naturlig reaktion på det stigende fokus på disse emner - har vi så taget det næste skridt og formaliseret vores forskellige ambitioner, politikker og indsatser, så de er samlet i vores første ESG-rapport, som du finder her.
Vi er ikke i mål med arbejdet med blot denne rapport, det ved vi. Men den er et vigtigt og uundværligt skridt i vores fortsatte arbejde med at tænke, handle og agere mere bæredygtigt, og den bliver en rettesnor for vores ESG-indsatser de næste mange år.
-
” Min ambition er, at vi nu med en samlet ESG-rapport som strategisk afsæt både styrker vores egen udvikling og de specialiserede rådgivningsydelser, hvor vi hver dag hjælper kunder over hele landet med deres ESG-arbejde. På den måde yder vi nemlig et solidt bidrag til det samfund, vi er en del af. ”
Casper Gammelgaard, Managing Partner, HjulmandKaptain